Morgenerne bliver ofte roligere, når børnene selv tager del i at gøre madpakken klar, i stedet for at det hele lander på de voksnes bord i sidste øjeblik. Det kræver en start med tålmodighed, hvor man viser, hvor tingene står, og hvordan en madpakke bygges op, så der er noget grønt, noget mættende og noget, barnet faktisk har lyst til at spise midt på dagen.
Fra hjælp til selvstændighed
De første gange kan det være en fælles opgave, hvor den voksne stiller ingredienserne frem, og barnet selv vælger og samler. Det giver barnet en følelse af at bestemme noget i en ellers travl morgen, og det gør madpakken til noget, barnet har lavet selv og derfor ofte er mere tilbøjelig til at spise. Lidt spild og en smule kludder på bordet hører med til processen og skal ikke fylde for meget i den travle morgenstund.
Med tiden kan opgaven gøres helt selvstændig, hvis køkkenet er indrettet, så barnet kan nå det nødvendige uden hjælp. En fast plads til pålæg, brød og en kasse eller dåse, der er let at lukke, gør det hele mere overskueligt for et barn, der endnu er ved at lære rutinen at kende og øve sig dag for dag.
Det er naturligt, at nogle dage går hurtigere end andre, og at madpakken en sjælden gang bliver lidt tynd eller ensformig. Det vigtigste er, at barnet oplever opgaven som overkommelig og ikke som endnu en kilde til stress om morgenen, hvor tiden i forvejen kan være knap for hele familien.
Når barnet selv har stået for madpakken, opstår der ofte en naturlig samtale om, hvad der egentlig smager godt at have med, og hvad der bliver liggende urørt i madkassen. Den samtale kan tages roligt om aftenen, hvor der er tid til at tale om gode kombinationer, uden at det bliver en formaning. På den måde bliver madpakken over tid til barnets eget lille projekt, som det tager ejerskab over, og som gør morgenerne lettere for alle i familien, når skoletasken alligevel skal pakkes.
